28 begivenheder in 1 oversættelse

'Gudløses' i Biblen

Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,

Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af. 

(3:8) Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

(7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.

(36:12) Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.

(55:4) jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

(68:22) Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

(75:11) alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse! 

red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;

Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet. 

De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

(140:5) Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.

(140:9) Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931