'Gudløses' i Biblen
i den gudløses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.
Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.
Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.
Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.
Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres for Skændselsdåd.
thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.
Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.