'Hab' i Biblen

Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?

så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen! 

se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.

Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;

som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.

Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

(41:1) Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.