'Hab' i Biblen
jeg har samlet mig Okser,Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"
Vend tilbage, mine Døtre, gå nu hjem, thi jeg er for gammel til at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg tænkte, at jeg endnu havde Håb, selv om jeg endnu i Nat tilhørte en Mand og virkelig fødte Sønner,
Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster som alle vore Fædre; som em Skygge er vore Dage på Jorden, uden Håb!
Og de råbte med høj Røst på Judæisk til Folkene i Jerusalem, som stod på Muren, for at indjage dem Angst og Skræk, i Håb om at kunne tage Byen.
Derpå tog Sjekanja, Jehiels Søn, af Elams Efterkommere til Orde og sagde til Ezra: Vi har været froløse mod vor Gud ved at hjemføre fremmede Kvinder af Hedningerne i Landet. Men trods alt er der endnu Håb for Israel.
Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
(9:19) Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
(38:16) Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
(39:8) Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.
(62:6) Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Kun for den, der hører til de levendes Flok, er der Håb; thi levende Hund er bedre faren end død Løve.
Jeg bier på HERREN, han, som dølger sit Åsyn for Jakobs Hus, til ham står mit Håb:
Du Israels Håb og Frelser i Nødens Stund! Hvorfor er du som fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun søger Nattely?
HERRE, du Israels Håb, enhver, der forlader dig, får Skam; de, der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HERREN, er Kilden med levende Vand, forlod de.
Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg tænker om eder, lyder det fra HERREN, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg må give eder Fremtid og Håb.
og der er Håb for din Fremtid, lyder det fra HERREN, Børn vender hjem til deres Land.
Enhver, som traf på dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: "Vi er sagesløse!" Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfærds græsgangen og deres fædres Håb, HERREN.
og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"
Hjem til Borgen, I Fanger med Håb! Også i Dag forkyndes: Jeg giver dig tvefold Bod!