'Hvad' i Biblen

Har du ikke omgærdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, på alle Kanter? Hans Hænders Idræt har du velsignet, og hans Hjorde breder sig i Landet.

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Da sagde HERREN til Satan: "Se, alt hvad han ejer, er i din Hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din Hånd!" Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn.

Men Satan svarede HERREN: "Hud for Hud! En Mand giver alt, hvad han ejer, for sit Liv!

Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?

Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt? 

Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,

Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"

Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?

Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;

hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.

Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!

Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?

hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!

Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,

hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,

Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"

Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?

Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?

Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?

som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"

Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;

vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.

Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den? 

Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;

lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"

Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?

det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,

hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

(41:26) Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr. 

Og HERREN vendte Jobs Skæbne, da han gik i Forbøn for sine Venner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen.