'Jeg' i Biblen

Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,

derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,

Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!

sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.

Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste,

Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;

Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;

og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;

og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;

"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,

gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred

jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"

Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.

Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!" 

Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."

Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;

Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:

er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."

Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.

Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?