'Læber' i Biblen

Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;

er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.

Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.

Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt. 

Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.

Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.

Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.

Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber. 

Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,

Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.

og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!

Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;

Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.