'Man' i Biblen

Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!

Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?

tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;

Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.

man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted! 

På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;

man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.

På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;

i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;

man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:

Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,