'Mig' i Biblen

Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte som den, der er tilføjet mig, hvem HERREN voldte Harm på sin glødende Vredes Dag.

Fra det høje sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han spændte et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig øde, syg både Dag og Nat.

Der vogtedes på mine Synder, i hans Hånd blev de flettet, de kom som et Åg om min Hals, han brød min Kraft; Herren gav mig dem i Vold, som, er mig for stærke.

Herren forkasted de vældige udi min Midte, han indbød til Fest på mig for at knuse mine unge, trådte Persen til Dom over Jomfruen, Judas Datter.

Mine Elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine Præster og Ældste opgav Ånden i Byen, thi Føde søgte de efter, men intet fandt de.

Hør, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Trøst. De hørte min Ulykke, glæded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved, dem gå det som mig!

Læg al deres Ondskab for dig og gør med dem, som du gjorde med mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte er sygt. 

mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.