'Mund' i Biblen

Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,

så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.

Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!

Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.

styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,

Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord. 

Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!

Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!