30 begivenheder in 1 oversættelse

'Mund' i Biblen

Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.

Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.

De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.

Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.

Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt. 

Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.

Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.

Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.

Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.

Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,

Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.

Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. -

Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.

Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald. 

Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.

Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931