'Pa' i Biblen
Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,
men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.
Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?
Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!
(3:8) Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
(4:5) Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela.
(4:7) Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
Til Korherren. Til fløjtespil Salme af David. (5:2) HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk,
(5:12) Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!
Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
(7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
(7:17) Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David. (8:2) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!
(8:10) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!
(9:5) Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
(9:11) og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
(9:12) Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.
HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;
(13:6) Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse!
HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.
Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
(18:19) På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
(18:34) gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
(18:41) du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
(19:5) når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;
(19:12) Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
Til Korherren. Salme af David (20:2) På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn!
(20:8) Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.
(20:9) De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode.
(21:4) Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.
(21:6) Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.
(21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.
(21:13) thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.
(22:4) Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
(22:5) På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
(22:6) de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
(22:8) alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
(22:9) "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
(22:11) på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
(22:15) Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
(22:18) jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,
Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?
min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.
Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.
Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.
Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN!
min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.
Til Korherren. Salme af David (31:2) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.
(31:7) du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,
(31:8) jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.
(31:12) For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.
(31:14) Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.
(31:15) Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,
(31:20) Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.
(31:25) Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.
Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.
Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.
Men HERRENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden,
thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.
(34:9) Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!
(34:12) Kom hid, Børnlill, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.
(34:16) på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;
(34:23) HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.
(36:5) på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
(38:4) Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
(38:8) Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,