'Tabe' i Biblen

Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.

Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.

Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.

Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.