'Tugt' i Biblen
Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig,
Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Til Korherren. Til strengespil. Al-ha-sheminit. Salme af David. (6:2) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
Salme af David. Le-hazkir (38:2) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.
og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.
Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Tugt os, HERRE, men med Måde, ikke i Vrede, for ikke at gøre os færre!
Den hører ej HERRENs Røst, tager ikke mod Tugt. På HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.
Jeg tænkte: "Den må dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gå den ad Glemme." Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.
Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!