'Tugt' i Biblen

tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;

HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.

Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.

og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab. 

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.

Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.

Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.

Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.

HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære. 

Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.

Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.

Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.

Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.