'Ud' i Biblen

(7:16) han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David. (8:2) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

(9:6) Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes. 

(18:9) Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

(18:20) Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

(19:6) som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.

(30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

(44:12) du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

(44:21) Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (47:2) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!

(52:7) Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

(54:9) thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender! 

(56:6) De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham (59:2) Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

(65:14) Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger! 

Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

(68:7) Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

(68:8) Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

(75:9) Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

(81:6) han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!

(83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

Råb af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.

Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.