'Vej' i Biblen

idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.

idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; -

Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;

Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.

Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,

hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.

Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!

og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:

Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.

På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej. 

God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.

Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.

Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.

Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.

Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.

Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.

Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.

HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.

Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.

På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.