1 Så tog Job til Orde og svarede:

1 Then Job answered,

2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!

2 “Oh that my grief were actually weighedAnd laid in the balances together with my calamity!

3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!

3 “For then it would be heavier than the sand of the seas;Therefore my words have been rash.

4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.

4 “For the arrows of the Almighty are within me,Their poison my spirit drinks;The terrors of God are arrayed against me.

5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?

5 “Does the wild donkey bray over his grass,Or does the ox low over his fodder?

6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

6 “Can something tasteless be eaten without salt,Or is there any taste in the white of an egg?

7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.

7 “My soul refuses to touch them;They are like loathsome food to me.

8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber

8 “Oh that my request might come to pass,And that God would grant my longing!

9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,

9 “Would that God were willing to crush me,That He would loose His hand and cut me off!

10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.

10 “But it is still my consolation,And I rejoice in unsparing pain,That I have not denied the words of the Holy One.

11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

11 “What is my strength, that I should wait?And what is my end, that I should endure?

12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?

12 “Is my strength the strength of stones,Or is my flesh bronze?

13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.

13 “Is it that my help is not within me,And that deliverance is driven from me?

14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.

14 “For the despairing man there should be kindness from his friend;So that he does not forsake the fear of the Almighty.

15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,

15 “My brothers have acted deceitfully like a wadi,Like the torrents of wadis which vanish,

16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,

16 Which are turbid because of iceAnd into which the snow melts.

17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;

17 “When they become waterless, they are silent,When it is hot, they vanish from their place.

18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;

18 “The paths of their course wind along,They go up into nothing and perish.

19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,

19 “The caravans of Tema looked,The travelers of Sheba hoped for them.

20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!

20 “They were disappointed for they had trusted,They came there and were confounded.

21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!

21 “Indeed, you have now become such,You see a terror and are afraid.

22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,

22 “Have I said, ‘Give me something,’Or, ‘Offer a bribe for me from your wealth,’

23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"

23 Or, ‘Deliver me from the hand of the adversary,’Or, ‘Redeem me from the hand of the tyrants’?

24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!

24 “Teach me, and I will be silent;And show me how I have erred.

25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?

25 “How painful are honest words!But what does your argument prove?

26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!

26 “Do you intend to reprove my words,When the words of one in despair belong to the wind?

27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.

27 “You would even cast lots for the orphansAnd barter over your friend.

28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?

28 “Now please look at me,And see if I lie to your face.

29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!

29 “Desist now, let there be no injustice;Even desist, my righteousness is yet in it.

30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt? 

30 “Is there injustice on my tongue?Cannot my palate discern calamities?

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org