de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden. 

Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!