Populæreste bibelvers
Bibelrang:
så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;
Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.
en kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
Neden for disse Kamre var indgangen på Østsiden, når man gik ind i dem fra den ydre Forgård,
en Gedebuk til Syndoffer
du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;
forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,
de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.
han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.
en Kande på 1O Guldsekel, fyldt med Røgelse,
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.
splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
(88:18) som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,
med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene,Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;
Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
og Templets Forside tillige med den afspærrede Plads mod Øst var hundrede Alen bred.
deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela.
vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe.
dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
(48:6) de så og tav på Stedet, flyed i Angst,
men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,
en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,
og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"
han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
og han vendte sig og målte med Målestangen Vestsiden til 500 Alen.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
(64:5) for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
og Siderum, Murpiller og Forgård havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.
(89:42) alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!
Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!
en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.
de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!
Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!
han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
(89:45) du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,
de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.
så vendte han sig og målte med Målestangen Sydsiden til 500 Alen;
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig!
de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.
en Kande på IO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!
Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
(89:44) hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam?
prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
(89:43) Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.
I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig!
Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!
Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig!
Havet med de tolv Okser under.
Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den.
det sekstende Hananja, hans Sønner og Brødre, tolv;
det een og tyvende Hotir, hans Sønner og Brødre, tolv;