Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig! 

Det være godt eller ondt, vi vil adlyde HERREN vor Guds Røst, til hvem vi sender dig, at det må gå os vel, når vi adlyder HERREN vor Guds Røst."

(142:3) udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

"Tag ham og hav Øje med ham og gør ham ingen Men; gør med ham, som han selv ønsker!"

de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.

forfølger dem, går uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trådt.

de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn,

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

(44:16) Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

(89:18) Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

(83:14) Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.

(44:12) du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

(75:3) "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;

I Josias's attende Regeringsår blev denne Påsk fejret.

men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!"

Så førte han mig ud gennenm Nordporten og rundt udenom til den ydre Østport, og se, Vand rislede frem fra Sydsiden.

Deres Brød Leviterne var pligtige at gøre alt Arbejdet ved Guds Hus's Bolig;

og Pengene skal du give Aron og hans Sønner som Udløsning for de overskydende.

skal Præsten gå ud af Huset til Husets Dør og holde Huset lukket i syv Dage.

og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem, Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis Søns, Offergave.

Alle, som mønstredes, som Moses og Aron og Israels Øverster mønstrede af Leviterne efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse,

Og Stængerne stak han gennem Ringene på Alterets Sider, for at det kunde bæres med dem. Han lavede det hult af Brædder.

Jubl over Babel, Himmel og Jord med alt, hvad i dem er, thi fra Nord kommer Hærværksmænd over det, lyder det fra HERREN.

Derpå omgav han Alteret med et flettet Kobbergitter neden under dets Liste, således at det nåede op til Alterets halve Højde.

og jeg slår denne Bys Indbyggere, ja både Folk og Fæ, med voldsom Pest, så de dør.

Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd;

når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er HERREN.

Overgangsstederne taget, Borgene brændt og Krigsfolkene rædselslagne.

Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, så ingen bor der.

Således vil jeg gøre med dette Sted og dets indbyggere, lyder det fra HERREN, idet jeg gør denne By til et Tofet:

nej, de, der høster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker, skal drikke i min hellige Forgård.

Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Og alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgået Pagten om, at enhver skulde lade sin Træl og Trælkvinde gå bort i Frihed og ikke mere lade dem trælle, adlød; de adlød og lod dem gå.

Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!

ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.

til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd.

de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt. 

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN, deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selv kan se.

(89:38) stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.

(81:10) En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

(75:5) Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,

til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Alle Tempeltrælle og Efferkommerne af Salomos Trælle var tilsammen 392.

og sagde til sine Karle: "Gå i Forvejen, jeg kommer bagefter!" Men sin Mand Nabal sagde hun intet derom.

Tag Mod til dig og lad os tappert værge vort Folk og vor Guds Byer - så får HERREN gøre, hvad ham tykkes godt!"

Og han satte fem af Stellene ved Templets Sydside, fem ved Nordsiden; og Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det sydøstre Hjørne.

David lod ingen Mand eller Kvinde blive i Live for ikke at måtte tage dem med til Gat; thi han tænkte: "De kunde røbe os og sige: Det og det har David gjort!" Således bar han sig ad, al den Tid han opholdt sig i Filisternes Land.

Da Israels Mænd vendte om i Kampen, huggede Benjamin til at begynde med henved tredive af Israels Mænd ned, thi de tænkte: "Visselig, vi har slået dem ligesom i den forrige Kamp."

i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var.

Og da Abimelek fik Melding om, at hele Besætningen i Sikems Tårn var samlet,

desuden skal I udtage een Øverste af hver Stamme til at udskifte Landet.

De, der mønstredes af Gersoniterne efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse,

Da Morgenen gryede, fik Mændene Lov at drage bort med deres Æsler.

Fordi de gik dem til Hånde over for deres Afgudsbilleder og således blev Årsag til Skyld for Israels Hus, derfor løfter jeg min Hånd imod dem, lyder det fra den Herre HERREN, på at de skal bære deres Misgerning.

Og når du er til Ende med at rense det for Synd, skal du bringe en lydefri ung Tyr og en lydefri Væder af Småkvæget;

og da vi kom til vort Natteherberge og åbnede vore Sække, se. da lå vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidste Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage

Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er HERREN.

Over for Portene, som hørte til den indre Forgård, og over for Stenbroen, som hørte til den ydre Forgård, var der Gang over for Gang i tre Stokværk.

og de skal glemme deres Skændsel og al den Troløshed, de viste mig, når de bor trygt i deres Land, uden at nogen skræmmer,

Dræbte Mænd skal falde i Kaldæernes Land og gennemborede i Gaderne;

Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HERREN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet.

Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!

Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

Det er Ægypten, der stiger som Nilen, og Vandene svulmer som Strømme. Det tænkte: "Jeg vil stige op og oversvømme Jorden, ødelægge dem, som bor derpå."

(64:11) Ser du roligt HERRE, på sligt, kan du tie og bøje os så dybt? 

Frygt ikke for Babels Konge, således som I gør, frygt ikke for ham, lyder det fra HERREN, thi jeg er med eder for at frelse og redde eder af hans Hånd.

Men det Folk, der bøjer Hals under Babels Konges Åg og træller for ham, vil jeg lade blive på sin Jord, lyder det fra HERREN, så det kan dyrke den og bo der.

Og hvor er nu eders Profeter, som profeterede for eder, at Babels Konge ikke skulde komme over eder og dette Land?

Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Land for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"

og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;

(55:6) Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

(41:13) Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

(62:4) Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

(59:13) giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus; og de, der stod for Arbejdet på HERRENs Hus, brugte dem til at udbedre og istandsætte Templet,

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.

deres Kameler 435 og deres Æsler 6720.

thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepræstens Død; først efter Ypperstepræstens Død kan Manddraberen vende tilbage til den Jord, han ejer.

Gør dig derfor rede i Morgen tidlig tillige med din Herres Folk, som har fulgt dig, og gå til det Sted, jeg har anvist eder; tænk ikke ilde om mig, thi du er mig kær; gør eder rede i Morgen tidlig og drag af Sted, så snart det bliver lyst!"

David svarede: "Se, her er Kongens Spyd; lad en af Folkene komme herover og hente det.

Andre tyve Brædder skal laves til Boligens anden Side, som vender mod Nord,

Derpå talede HERREN til Moses og sagde:

Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Brædder.

Til Brystskjoldet lavede de snoede Kæder af purt Guld, snoet Arbejde, som når man snor Reb.

Og d lavede to andre Guldringe og satte dem på Brystskjoldets to andre Hjørner på den indre Rand, der vendte mod Efoden.

det var Rakels Sønner, som hun fødte Jakob, fjorten i alt;

De må ikke sælge eller bortbytte noget deraf eller overdrage denne førstegrøde af Landet til andre, thi den er helliget HERREN.

Og Leviterne skal have et lige så stort Område som Præsterne, 25000 Alen langt og 10000 Alen bredt; den samlede Længde bliver således 25000 Alen, Bredden 20000.

På Festerne og Højtiderne skal Afgrødeofferet være en Efa med hver Tyr og ligeledes en Efa med hvem Væder, men med Lammene efter Behag; desuden en Hin Olie med hver Efa.

Og han målte Længden af Bagbygningen langs den afspærrede Plads, som lå bag den; den var hundrede Alen. Det Hellige, Inderhallen og den ydre Forhal

Indgangen var ti Alen bred, dens Sidevægge fem Alen til begge Sider; og han målte dets Længde til fyrretyve Alen og Bredden til tyve.

Efter deres Urenhed og deres Overtrædelser handlede jeg med dem og skjulte mit Åsyn for dem.

den Dag han atter går ind i Helligdommen, i den indre Forgård, for at gøre Tjeneste i Helligdommen, skal han frembære et Syndoffer, lyder det fra den Herre HERREN.

læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;

derfor overgiver jeg den til en, som er vældig blandt Folkene; han skal gøre med den efter dens Gudløshed og tilintetgøre den.

Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi Rædsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte.

Du må bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HERREN.

du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HERREN.

Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke.

Hvorfor flyede Apis, din Tyr? Den holdt ikke Stand, fordi HERREN jog den bort.

Hvis I derimod ikke hører HERREN eders Guds Røst, idet I siger, at I ikke vil bo her i Landet,

Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på, at de ikke måtte svare ham.

de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

og sagde: Så siger HERREN, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at eders Bøn måtte nå ind for hans Åsyn:

Men på hin Dag redder jeg dig, lyder det fra HERREN, og du skal ikke gives i de Mænds Hånd, for hvem du frygter;

indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.

(108:11) Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

(36:4) Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

(89:51) Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

(102:15) thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

(77:5) Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

(75:11) alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse! 

En Del af Fædrenehusenes Overhoveder ydede Tilskud til Byggearbejdet.

(20:10) HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder! 

Derpå gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Præsten Hilkija gav mig en Bog." Og Sjafan læste op af den for Kongen.

Præsterne indførtes i Fortegnelserne efter deres Fædrenehuse, Leviterne fra Tyveårsalderen og opefter efter deres Embedspligter, efter deres Skifter,

Der var en Bæream på hvert Stels fire Hjørner, og Bærearmene var i eet med Stellet;

Men den Klædning eller det vævede eller knyttede Stof eller de forskellige Læderting, hvis Skade svinder efter Tvætningen, skal tvættes på ny; så er det rent.

Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses;

Dertil hørte fire Piller med fire Fodstykker af Kobber; Knagerne var af Sølv og Overtrækket på Hovederne og Båndene ligeledes af Sølv.

Til Nordsiden hundrede Alen med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne.

Og der savnedes intet, hverken småt eller stort, hverken Byttet eller Sønnerne og Døtrene eller noget af, hvad de havde taget med; det hele bragte David tilbage.

Og de lavede endnu to Guldringe og fæstede dem på Efodens to Skulderstykker forneden på Forsiden, hvor den var hæftet sammen med Skulderstykkerne, oven over Efodens Bælte;

hvert Tæppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæpperne havde samme Mål.

Bordet med dets Tilbehør, Lysestagen af purt Guld med alt dens Tilbehør, Røgelsealteret,

Det gjorde Israels Sønner så. Og efter Faraos Bud gav Josef dem Vogne og Rejsekost med;

sin Murbrækkers Stød skal han rette imod dine Mure og nedbryde dine Tårne med sine Sværd.

den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;

De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.

Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler, som hang frit; der var i alt hundrede Granatæbler rundt om Fletværket.

Derpå førte han mig ind gennem Indgangen ved Siden af Porten til de hellige Kamre, som var indrettet til Præsterne og vendte mod Nord, og se, der var et Rum i den inderste krog mod Vest.

med dig knuste jeg Mand og Kvinde med dig knuste jeg gammel og ung, med dig knuste jeg Yngling og Jomfru,

Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HERREN har sagt.

idet han sagde: "Læg Kludene om Rebet!" Det gjorde Jeremias,

Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Kald Farao, Ægyptens konge: Bulderet, som lader den belejlige Tid gå forbi.

og alt Folket, som Jisjmael havde ført fanget fra Mizpa, vendte om og gik over til Johanan, Kareas Søn.

Derpå sagde Jeremias til Kong Zedekias: "Hvad Synd har jeg gjort imod dig, dine Mænd og dette Folk, siden I har kastet mig i Fængsel?

Thi på hin Dag vrager enhver sine Guder af Sølv sine Guder af Guld, eders Hænders syndige Værk.

Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der profeterer hos eder?

Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?

Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"

(89:33) da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

(68:35) Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,

Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der,

(48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.

(76:6) De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper.

så skal Præsten påbyde, at den angrebne Ting skal tvættes, og derpå igen lukke den inde i syv Dage.

hans Søn Merajot, hans Søn Amarja, hans Søn Ahitub,

desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Væderen

Derpå vendte Israeliterne tilbage fra Forfølgelsen af Filisterne og plyndrede deres Lejr.

og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, og Bægeret blev fundet i Benjamins Sæk.

og de to Guldsnore skal du knytte i de to Ringe på Brystskjoldets Hjørner;

Rejs Forgården rundt om og hæng Forhænget op foran Forgårdens Indgang.

Den skal have to Skulderstykker, der skal være til at hæfte på; den skal hæftes sammen ved begge Hjørner.

og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem der har lagt Pengene i vore Sække!"

og bring så eders yngste Broder til mig, så skal eders Ord stå til Troende, og I skal slippe for at dø!" Og således gjorde de.

med Tyren skal han ofre et Afgrødeoffer på en Efa, med Væderen ligeledes en Efa og med Lammene efter Behag desuden en Hin Olie med hver Efa.

Intet Ådsel og intet, som er sønderrevet, være sig Fugl eller firføddet Dyr, må Præsterne spise. 

Jeg sætter dem til at tage Vare på, hvad der er at varetage i Templet ved alt Arbejde der, ved alt, hvad der er at gøre derinde.

Jeg, gør Landet til Ørk og Ødemark, dets stolte Herlighed får Ende, og Israels Bjerge skal ligge øde, så ingen færdes der;

Han målte Forgårdens Bredde fra den nedre Ports indre Forside til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han førte mig mod Nord,

Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!

Thi så siger den Herre HERREN: Efter fyrretyvears Forløb vil jeg sanke Ægypterne sammen fra de Folkeslag, de er spredt iblandt,

fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.

Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger, som var hos ham i Babel.

Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger, 

dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til Babels Konge i Ribla

Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig!

Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes.

HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord. 

Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam.

han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

(108:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

(89:25) med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

(81:6) han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

(69:17) Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

(41:6) Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"

(85:14) Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed. 

(68:13) "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

Da Israels Mænd mønstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de 400000 våbenføre Mænd, der alle var Krigere.

Da sagde David til Akisj: "Hvad har jeg gjort, og hvad har du opdaget hos din Træl, fra den Dag jeg trådte i din Tjeneste, siden jeg ikke må drage hen og kæmpe mod min Herre Kongens Fjender?"

med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;

og en Tiendedel for hvert af de fjorten Lam;

Og når Præsten har synet Skaden, skal han lukke den angrebne Ting inde i syv Dage.

Lysestagen af purt Guld med Lamperne, der skulde sættes på den, og alt dens Tilbehør, Olien til Lysestagen,

Deraf lavede han Fodstykkerne til Åbenbaringsteltets Indgang, Kobberalteret med dets Kobbergitter og alt Alterets Tilbehør,

Derefter støbte han fire Ringe til Kobbergitterets fire Hjørner til at stikke Bærestængerne i.

hvert Bræt ti Alen højt og halvanden Alen bredt,

Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale således? Det være langt fra dine Trælle at gøre sligt!

Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.

Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk.

Så sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!

og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med vore Døtre;

for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede demen Trøst.

Tilbygningen lå Rum ved Rum, tre Aum oven på hverandre tredive Gange, og der var Fremspring, så Bjælkerne ikke greb ind i Templets Mur.

Og han sagde til mig: "Her er Køkkenerne, hvor de, der gør Tjemmesle i Templet, skal koge Folkets Slagtofre." 

Og jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene; og de skal kende, at jeg er HERREN. 

Folkene hører dit Råb, dit Skrig opfylder Jorden; thi Helt snubler over Helt, sammen styrter de begge,

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

Hvor kan I sige: "Helte er vi og djærve Folk til Krig?"

Måtte HERREN din Gud kundgøre os, hvilken Vej vi skal gå, og hvad vi skal gøre!"

de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

(108:6) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

(80:6) Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.

Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. 

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!

Hun sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:

Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem, der havde med de forskellige Arbejder at gøre. Og af Leviterne var nogle Skrivere, Fogeder og Dørvogtere.

hans Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. 

og der var stor Glæde i Jerusalem, thi siden Davids Søns, Kong Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;

fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.

og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HERREN, udgjorde 16750 Sekel, hvilket Tusindførerne og Hundredførerne bragte som Gave.

Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000 Mand, rustede til Kamp.

Kedemot med Græsmarker og Mefa'at med Græsmarker;

Men hvis det, når Præsten syner det, viser sig, at Skaden er ved at svinde efter Tvætningen, så skal han rive det angrebne Sted af Klædningen eller Læderet eller det vævede eller knyttede Stof.

Derpå lavede de to Guldfletværker og to Guldringe og satte disse to Ringe på Brystskjoldets øverste Hjørner,

en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,

Til Boligens Baghjørner lavede han to Brædder,

Og han støbte fire Guldringe og satte dem på de fire Hjørner ved dets fire Ben.

De fem af Tæpperne syede han sammen for sig og de seks for sig,

Den af dine Trælle, det findes hos, skal dø, og desuden vil vi andre være din Herres Trælle!"

men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor Datter og drager bort"

Så sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke med herned, så bliver I ikke mere stedt for mit Åsyn!

og den hellige Offerydelse skal tilhøre følgende: Præsterne skal have et Stykke, som mod Nord er 25 000 Alen langt, mod Vest 10.000 Alen bredt, mod Øst 10000 Alen bredt og mod Syd 25.000 Alen langt; og HERRENs Helligdom skal ligge i Midten.

Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og Forhallen havde samme Mål som i den første Port; den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

Længden var hundrede Alen og Bredden halvtredsindstyve.

Så målte han Forhallen til tyve Alen; og Forgården omgav Portens Forhal".

Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels Huses Afgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru

Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.

Dagen efter Gedaljas Mord, endnu før nogen kendte dertil,

Jeremias sagde til alt Folket, Mændene, Kvinderne og alt Folket, som havde svaret ham således:

Så sammenkaldte han Johaoan, Kareas Søn, alle Hærføreme, der var med ham, og alt Folket, store og små,

Da kom HERRENs Ord til Jeremias således:

Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig!

de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

(89:48) Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.

(108:8) Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

(56:3) mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

(68:28) Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,

(52:7) Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"

desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

men Byens Landområde og Landsbyer gav, man Haleb, Jefunnes Søn.

Efter HERRENs Bud ved Moses anviste man hver enkelt af dem, hvad han skulde gøre eller bære; det blev dem anvist, som HERREN havde pålagt Moses. 

Bordet med alt dets Tilbehør, Skuebrødene,

den ene Kerub ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden; han lavede Keruberne således, at de var i eet med Sonedækket ved begge Ender.

Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne.

langs Naftalis Område fra Østsiden til Vestsiden: Manasse, een Stammelod;

Offerydelsen, som I skal yde HERREN, skal være 25 000 Alen lang og 20800 Alen bred;

Et Stykke på 25000 Alens Længde og 10000 Alens Bredde skal som Grundejendom tilfalde Leviteme, som gør Tjeneste i Templet, til Byer at bo i.

Og han målte dets Længde til tyve Alen og Bredden til tyve ud for Tempelrummet. Og han sagde til mig: "Dette er det Allerhelligste."

Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"

og Fyrsten skal på den Dag for sig selv og for alt Folket i Landet ofre en Tyr som Syndoffer;

Derpå målte han Templets Mur; den var seks Alen bred; og Tilbygningen var fire Alen bred Templet rundt.

Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

og når den gudløse omvender sig fra sin Gudløshed og gør Ret og Skel, skal han leve!

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

(64:6) Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

(60:4) du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

(55:21) På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

(59:6) Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.

Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

(38:22) HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hans Tjener Ezekias.

Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler! 

og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretning for ham, idet han sagde: "Alt, hvad dine Trælle er sat til, udfører de;

Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, på hvilke mine Fædre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min Hånd? Og så skutlde eders Gud kunne frelse eder af min Hånd!

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

og når Skyen ikke løftede sig. brød de ikke op, men ventede, til den atter løftede sig.

Derefter støbte han fire Guldringe til den og satte dem på dens fire Fødder, to Ringe på hver Side af den.

og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og fem årgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs Søns, Offergave.

Og de fæstede en violet Purpursnor på den til at binde den fast med oven på Hovedklædet, som HERREN havde pålagt Moses.

i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk;

derefter nærmede Lea sig med sine Børn og kastede sig til Jorden, og til sidst nærmede Josef og Rakel sig og kastede sig til Jorden.

målte med Målestangen Nordsiden til 500 Alen;

Der var gitrede Vinduer og Palmer på Forhallens Sidevægge til begge Sider..." 

og Belejringen varede til Kong Zedekiass ellevte Regeringsår.

Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?"

dem giver jeg i deres Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står dem efter Livet, og deres Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.

han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!

(140:6) Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela.

Profeten Jeremias svarede: "Godt! Jeg vil bede til HERREN eders Gud, som I ønsker; og alt hvad HERREN svarer, vil jeg kundgøre eder uden at forholde eder et Ord."

Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;

I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!"

Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,

Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk til at skælve!

(92:10) Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

(89:17) De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

(70:3) Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

(48:7) af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.

(54:9) thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender! 

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

Gør eder rede Fædrenehus for Fædrenehus, Skifte for Skifte, efter Kong David af Israels Forskrift og hans Søn Salomos Anvisning,

(21:11) Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.

Derefter gjorde de Påskedyr rede til sig selv og Præsterne, thi Præsterne, Arons Sønner, var sysselsatte med at ofre 81ændofrene og Fedtstykkerne lige til Nattens Frembrud; derfor gjorde Leviterne Ofre rede både for sig selv og Præsterne, Arons Sønner.

Så vil jeg da lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!" Det Svar hragte de til Kongen.

Lige ved Listen sad Ringene til at stikke Bærestængerne i, så at man kunde bære Bordet.

Så lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom hjem,

30 500 Æsler

Og Stængerne skal stikkes gennem Ringene, så at de sidder langs Alterets to Sider, når det bæres.

og på hvert Bræt to indbyrdes forbundne Tapper; således indrettede han det ved alle Boligens Brædder.

På Nymånedagen skal det udgøre en ung, lydefri Tyr, seks Lam og en Væder, lydefri Dyr;

der var Mure rundt om dem alle fire, og der var indrettet Køkkener rundt om langs Murene.

Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod og stryge det på Templets Dørstolper, Alterfremspringets fire Hjørner og Dørstolperne til den indre Forgårds Port.

En afspærret Plads, tyve Alen bred, omgav Templet på alle Sider.

Man skal udvælge fast Mandskab til at drage Landet rundt og søge efter dem, der er blevet tilbage ud over Landet, for at rense det; når syv Måneder er gået, skal de skride til at søge;

I åben Mark skal du falde, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.

Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden ved rigeligt Vand.

Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.

derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HERREN.

Så siger HERREN, Israels Gud, om dig, Baruk:

se, den bydet jeg, lyder det fra HERREN, at vende tilbage til denne By, og de skal angribe den og indfage og afbrænde den; og Judas Byer lægger jeg øde, så ingen bor der! 

Så sagde Fyrsterne til Baruk: "Gå hen og gem eder, du og Jeremias, og lad ingen vide, hvor I er!"

og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

men på det Sted, til hvilket de førte ham i Landflygtighed, skal han dø, og han skal ikke gense dette Land.

hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :

(80:10) du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;

hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

(85:4) Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.

(69:36) thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

(55:4) jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

(18:46) Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

Men til Judas Konge, der sendte eder for at rådspørge HERREN,skal I sige således: Så siger HERREN. Israels Gud: De Ord, du har hørt, står fast;

Han skrev også et Brev for at smæde HERREN, Israels Gud, og tale imod ham; heri stod der: "Så lidt som Landenes Folks Guder har frelst deres Folk af min Hånd, skal Ezekias's Gud frelse sit Folk af min Hånd!"

de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENs Hus, og givet dem til Tilsynsmændene og dem, der står for Arbejdet."

Men Folket vedblev at ofre på Offerhøjene, dog kun til HERREN deres Gutd.

Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Præsterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;

og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun på det Vilkår, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har pålagt dem, hele Loven, Anordningerne og Lovbudene, som de fik ved Moses,"

de ti Stel med de ti Bækkener på,

Fodstykkerne til Forgården rundt om og til Forgårdens Indgang og alle Teltpælene til Boligen og alle Teltpælene til Forgården hele Vejen rundt. 

og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;

Og Moses mønstrede, som HERREN havde pålagt ham, alle Israelitternes førstefødte;

havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage to Gange!"

vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.

Vinduer, Forhal og Palmer havde samme Mål som i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; ad syv Trin steg man op dertil, og Forhallen lå inderst inde.

Og jeg så, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.

ved Begyndelsen af den ydre Mur. Derpå førte han mig mod Syd; og der var også Kamre ud imod den afspærrede Plads og Bagbygningen

og Murene om Jerusalem nedbrød hele kaldæernes Hær, som Øversten for Livvagten havde med sig.

Fordi Baruk siger: Ve mig, thi Kummer har HERREN føjet til min Smerte, jeg er træt af at sukke og finder ej Hvile!

Det skal lægges øde blandt øde Lande, og Byerne skal ligge hen blandt tilintetgjorte Byer;

Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;

Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget.

HERRENs Ord kom til mig således:

Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder!

Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.

"Mon ikke den offerild, som I, eders Fædre, eders Konger og Fyrster og Landets Befolkning tændte i Judas Byer og på Jerusalems Gader, randt HERREN i Hu og kom ham i Tanke?

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

Så sagde Zedekias til Jeremias: "Ingen må vide noget om denne Samtale, ellers er du dødsens;

ja, så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud, om de kar, der er tilbage i HERRENs Hus og Judas Konges Palads og i Jerusalem:

Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

(140:12) Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!

For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid! 

han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

(80:13) Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?

(83:11) der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!

(80:12) den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.

han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

(62:5) Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.

De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

(68:27) "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"

(39:9) Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

På den tredje Dag skal I ofre elleve unge Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam, lydefri Dyr,

Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op at søge efter ham.

Af Benjamin faldt 18000 Mand, lutter dygtige Krigere.

Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand,

Og på samme Måde skal der på den nordre Langside være et Omhæng, hundrede Alen langt, med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne.

Brædderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, som Tværstængerne skulde stikkes i, lavede han af Guld, og Tværstængerne overtrak han med Guld.

Forgårdens Omhæng, dens Piller og Fodstykker og Forhænget til Forgårdens Indgang,

I skal æde eder mætte i Fedt og drikke eder drukne i Blod af mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder.

Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene.

og de, skal kende, at Jeg er HERREN, når jeg gør Landet til Ørk og Ødemark for alle de Vederstyggeligheder, de har øvet.

den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der når op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses År, lyder det fra HERREN.

Dets Døtre på Land skal hugges ned med Sværd; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE.

Hør dem ikke, men træl for Babels Konge, så skal I leve. Hvorfor skal denne By lægges øde?

og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel! 

Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.

(108:10) Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

(77:16) udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.

(88:17) din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

(89:32) hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,

(81:16) Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;

Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!

(80:20) HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses! 

for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.

drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

og da han hørte, at jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset!"

Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

(54:5) Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

Derpå forsynede de den med Skulderstykker til at hæfte på; den blev hæftet sammen ved begge Hjørner.

og til de tyve Brædder lavede han fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til de to Tapper på hvert Bræt.

på Vestsiden, der måler 4500 Alen, er der tre Porte, den første Gads, den anden Asers og den tredje Naftalis.

Da han var til Ende med at udmåle Templets Indre, førte han mig hen til den Port, hvis Forside vendte mod Øst, og målte til alle Sider;

Endelig var der en Port til den indre Forgård over for Sydporten: han målte hundrede Alen fra Port til Port.

Foran Siderummene var der på begge Sider afspærrede Pladser på een Alen, og selve Siderummene på begge Sider var seks Alen.

Og dette, lyder det fra HERREN, skal være eder et Tegn på, at jeg hjemsøger eder på dette Sted, for at I skal kende, at mine Ord opfyldes på eder til eders Ulykke:

gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at ville give dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning;

(108:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

(89:53) Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen! 

(58:3) Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

(89:40) Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;

Gileads Sønner var følgende: Fra Abiezer stammer Abiezriternes Slægt, fra Helek Helekiternes Slægt,

Snorenes anden Ende anbragte de i de to Fletværker og fæstede dem på Forsiden af Efodens Skulderstykker.

det femten Alen lange Omhæng med fire Piller og tre Fodstykker til den ene Side af Indgangen,

Det var dem, som mønstredes af Gersoniternes Slægter, alle dem, der skulde udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet, som Moses og Aron mønstrede efter HERRENs Bud.

Så sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at jeg kan se ham med egne Øjne!

Syv Dage skal du daglig ofre en Syndofferbuk, og man skal ofre en ung Tyr og en Væder af Småkvæget, lydefri Dyr;

og tag så eders Broder og drag atter til Manden!

I tog ikke Vare på, hvad der var at varetage ved mine hellige Ting, men overlod de fremmede at tage Vare på, hvad der var at varetage i min Helligdom.

Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside indad var der halvtredsindstyve Alen.

for at tage Hævn over Folkene og revse Folkeslagene,

de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, så længe han levede.

udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

sig så til dem: Jeg fremførte en ydmyg Bøn for Kongen om ikke at lade mig føre tilbage til Jonatans Hus for at dø der."

Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!

(140:11) Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!

Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind.

Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.

Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;

Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.

han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint! 

(102:21) for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

(102:6) Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

(83:18) lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde

(83:16) så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;

i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,

Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

(80:11) Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;

På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

(64:10) alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

(59:9) Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,

og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerhøje for at tænde Offerild for fremmede Guder; således krænkede han HERREN, sine Fædres Gud.

(48:14) læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der

(47:4) Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;

Så adlyd du nu også din Trælkvinde; lad mig sætte et Stykke Brød frem for dig; spis det, for at du kan være ved Kræfter, når du går bort!"

fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen, alle, som skulde gøre Tjeneste med at udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet,

Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at sammenføje Teltdækket med, så det udgjorde et Hele.

og han satte Lamperne derpå for HERRENs Åsyn, som HERREN havde pålagt Moses.

Det er en hellig Gave af Landet og skal tilfalde Præsterne, som gør Tjeneste i Helligdommen, dem, som træder frem for at gøre Tjeneste for HERREN; og det skal give dem Plads til Boliger og Græsgang.

Thi de havde tre Stokværk og ingen Søjler svarende til den ydre Forgårds; derfor var de øverste snævrere end de nederste og mellemste.

Så førte han mig til Nordporten og målte den; den havde samme Størrelse som de andre,

Så målte han Porten fra Indervæggen i et Siderum til Indervæggen i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, Dør over for Dør.

Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tid kommer, er det ude med dem.

så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre HERREN -

Han og hans Folk med ham, de grummeste blandt Folkene, skal hentes for at ødelægge Landet; de skal drage deres Sværd mod Ægypten og fylde Landet med slagne.

Jeg fører dem ned til af slagtes som Får, som Vædre sammen med Bukke.

Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer.

Da kom HERRENs Ord til Profeten Jeremias således:

og Mika meldte dem alt, had han havde hørt, da Baruk læste Bogen op for Folket.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.

han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

Ånden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.

De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

(64:3) skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

(89:22) thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

(102:22) at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

(38:6) Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

(102:24) Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

(55:8) ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.

i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem;

(76:4) Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela.

deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

(49:20) han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.

(36:12) Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.

Viser det sig da igen på Klædningen eller det vævede eller knyttede Stof eller de forskellige Læderling, da er det Spedalskhed, der er ved at bryde ud; du skal opbrænde de angrebne Ting.

Lad dine Øjne være åbne for din Tjeners og dit Folk Israels Begæring, så du hører dem, hver Gang de råber til dig.

Da sagde Kongen: "Forhør dig om, hvis Søn denne Yngling er!"

og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.

hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

og de to Guldsnore knyttede de i de to Ringe på Brystskjoldets Hjørner;

og han satte halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke.

Han syede Tæpperne sammen, fem og fem.

langs Manasses Område fra Østsiden til Vestsiden: Efraim, een Stammelod;

Lad ikke eders Hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de Tidender, der høres på Jorden, når der i det ene År kommer een Tidende og i det næste en anden, når der er Voldsfærd på Jorden og Hersker følger på Hersker.

langs Asers Område fra Østsiden til Vestsiden: Naftali, een Stammelod;

(102:5) mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

Alt folket i Landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres Ros, på den Dag jeg herliggør mig, lyder det fra den Herre HERREN.

Så siger den Herre HERREN: Som det var din Glæde, at mit Land blev Ørk, således vil jeg gøre med dig;

gik Ebed-Melek fra Paladset og talte således til Kongen:

og i deres Nærværelse bød jeg Baruk:

han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg,

det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;

hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;

Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem! 

(65:13) de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;

sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

(92:12) det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

(69:32) det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

(44:13) dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

(41:8) Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:

De svarede: "Hvis du i Dag vil være dette Folk til Tjeneste, være dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, så vil de blive dine Tjenere for bestandig!"

(52:8) De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de optalte Navne.

Bærestængerne lavede han at Akacietræ og overtrak dem med Kobber.

men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset."

Vend nu derfor tilbage og gå bort i Fred, for at du ikke skal gøre noget, som mishager Filisternes Fyrster!"

Og han lavede Bærestængerne at Akacietræ og overtrak dem med Guld, og med dem skulde Bordet bæres.

Derpå lavede han Tværstænger af Akacietræ, fem til de Brædder, der dannede Boligens ene Side,

på Østsiden, der måler 4500 Alen, er der tre Porte, den første Josefs, den anden Benjamins og den tredje Dans;

Foran Kamrene var der en Forgang, ti Alen bred og hundrede Alen lang, og deres Døre vendte mod Nord.

i Forgårdens fire Hjørner var der små Gårdsrum, fyrretyve Alen lange og tredive Alen brede, alle fire lige store;

Tilbygningens Døre førte ud til den åbne Plads, en Dør mod Nord og en anden mod Syd; og den åbne Plads var fem Alen bred på alle Sider.

for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

Ved Indgangen til det Hellige var der firkantede Dørstolper. Foran Helligdommen var der noget, der så ud som

(88:15) Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

(102:9) mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Til Skamme bliver Ægyptens Datter; hun gives i Nordfolkets Hånd.

Men da de havde hørt alle disse Ord, så de rædselslagne på hverandre og sagde: "Alt det må vi sige Kongen."

(80:14) Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!

(85:6) Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?

ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret,

(59:7) Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!

(41:9) "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

(48:12) Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.

(38:17) når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

(18:43) Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

Da Ezekias spurgfe sig for hos Præsterne og Leviterne om Bunkerne,

og samtidig vendte Israels Mænd om fra Flugten. Da blev Benjamins Mænd forfærdede, thi de indså, at Ulykken havde ramt dem;

Krigerne havde taget Bytte hver for sig.

Og til Forsiden mod Øst, der var halvtredsindstyve Alen bred,

de, der mønstredes af dem, udgjorde 8580.

og han satte to Guldringe under Kransen på begge Sider til at stikke Bærestængerne i, for at det kunde bæres med dem;

langs Rubens Område fra Østsiden til Vestsiden: Juda, een Stammelod.

Josef svarede: "Kom med eders Hjorde, så vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op."

han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE.

I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,

Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer såre hastigt.

han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,

Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;

(88:13) Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

(77:9) er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

(58:6) og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

(53:5) Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud?

(49:18) thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

Da han atter havde målt 1000 Alen, lod han mig på ny gå gennem Vandet, Vand til Knæene; og da han atter havde målt 1000 Alen, lod han mig på ny gå gennem Vandet, som der nåede til Hoften.

for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

I den tredje Måned begyndte de at ophobe Bunkerne, og i den syvende Måned var de færdige.

hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

Men han sagde: "Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er åbent!"

Min Herre spurgte sine Trælle Har I Fader eller Broder?

langs Simeons Område fra Østsiden til Vestsiden: Issakar, een Stammelod;

Næste Dag skal du bringe en lydefri Gedebuk som Syndoffer, og de skal rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det med Tyren.

De må ikke nærme sig mig for at gøre Præstetjeneste for mig, ej heller må de nærme sig nogen af mine hellige Ting, det højhellige, men de skal bære deres Skændsel og de Vederstyggeligheder, de øvede.

og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

Menneskeansigtet vendte mod Palmen på den ene Side og Løveansigtet mod Palmen på den anden Side; således var der gjort hele Templet rundt.

og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! - 

Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, så de omvendte sig fra deres Ondskab og hørte op med at tænde Offerild for andre Guder.

fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;

(89:52) hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.

(77:10) har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.

Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.

(69:12) i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

(21:12) Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;

(58:8) lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

(38:18) Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dræbte ham i hans Hus;

og overtrak det med purt Guld og satte en gylden Krans rundt om det.

en Gedebuk til Syndoffer

den mellemste Tværstang lavede han således, at den midt på Brædderne nåede fra den ene Ende af Væggen til den anden.

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

Når Fyrsten går ind, skal han komme gennem Portens Forhal, og samme Vej skal han gå ud;

Der løb en Mur udenfor langs Kamrene i Retning af den ydre Forgård; foran Kamrene var dens Længde halvtredsindstyve Alen;

Jeg styrker Babels Konges Arme, men Faraos skal synke; og de skal kende, at jeg er HERREN, når jeg lægger mit Sværd i Babels Konges Hånd og han svinger det imod Ægypten.

fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,

Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud. 

Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

(92:9) men du er ophøjet for evigt, HERRE.

(75:6) løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"

(69:18) dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

(76:10) da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela.

(64:8) Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

(49:10) og aldrig få Graven at se;

(39:11) Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

(44:18) Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

så stak han Stængerne gennem Ringene på Arkens Sider, for at den kunde bæres med dem.

på den anden Side ligeledes femten Alen Omhæng med tre Piller og tre Fodstykker.

grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

fem til de Brædder, der dannede Boligens anden Side, og fem til de Brædder, der dannede Boligens Bagside mod Vest;

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

og sagde: "Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe Føde,

langs Zebulons Område fra Østsiden til Vestsiden: Gad, een Stammelod;

Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,

han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

skal det tilhøre som en Offerydelse af Landets Offerydelse, et højhelligt Område langs Leviternes.

Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra HERREN.

Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!

Jeremias svarede Zedekias: "Hvis jeg siger dig det, vil du da ikke lade mig dræbe? Og selv om jeg råder dig, vil du dog ikke høre mig."

hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

(89:23) Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;

og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver Væder

(76:5) Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge.

(38:20) Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyren, Væderen og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;

Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bægeret findes hos, skal være min Træl, men I andre skal være sagesløse!"

de, der mønstredes af dem efter deres Slægter, udgjorde 3200.

Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig!

de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

i syv Dage skal man fuldbyrde Soningen for Alteret og rense det og indvie det.

Tilbygningens Ydermur var fem Alen bred. Der var en åben Plads langs Templets Tilbygning.

Portens Siderum, tre på hver Side, lå over for hverandre; de var lige store alle tre; også Murpillerne på begge Sider var lige store.

Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thi de hørte, at de skulde spise der.

de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

På den faldne Stamme slår alle Himmelens Fugle sig ned, og på Grenene lejrer alle Markens Dyr sig,

HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

Men vægrer du dig ved at overgive dig, så hør nu, hvad HERREN har ladet mig skue:

rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

(69:28) Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

(69:25) Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

(64:9) han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

(55:12) Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

(20:9) De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode.

(68:23) Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

(44:19) Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

(59:14) udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.

Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;

bygge Huse at bo i og eje Vingårde, Marker eller Sæd,

Vidnesbyrdets Ark med Bærestængerne, Sonedækket,

Så gav Israeliterne Leviterne Byerne med Græsmarker.

Så førte han mig mod Syd og se, der var også en Port mod Syd, og han målte dens Murpiller og Forhal; de havde samme Mål som de andre.

svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste Broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Åsyn, medmindre vor yngste Broder er med!

Byens Græsgang skal være 250 Alen mod Nord, 250 mod Syd, 250 mod Øst og 250.

For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias svarede: "Alt, hvad der er i mit Hus, så de; der er ikke den Ting i mine Skatkamre, jeg ikke viste dem."

de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid! 

Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.

Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!

Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.

Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan slå en Mand ihjel, så han dør deraf, og han ikke er hans Uven eller har pønset på ondt imod ham,

(76:7) Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

(77:6) Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

(75:10) Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;

(44:8) men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indgå Pagten; og Jerusalems Indbyggere haodlede efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.

(44:26) Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

(54:7) Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!

(40:16) Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

Af det Stykke, som endnu er tilovers langs med den hellige Offerydelse, 10000 Alen mod Øst og 10000 mod Vest, skal Afgrøden tjene Byens indbyggere til Mad.

hans offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

og efter at være blevet uren skal han tælle syv Dage frem, så er han atter ren;

Så målte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangens til tretten.

Men hør dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Folket:

"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

(56:7) De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

(52:6) Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

(89:26) jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;

(55:9) Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

(44:17) for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

(44:11) du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

HERRENs Røst udslynger Luer.

Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befaling: "I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene."

et Bæger under hvert af de tre Par Arme, der udgik fra den.

langs Dans Område fra Østsiden til Vestsiden: Aser, een Stammelod;

en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.

Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne.

Så vid da nu, at I skal omkomme ved Sværd, Hunger og Pest på det Sted, hvor I agter at gå hen for at bo der somfremmede. 

retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!

Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.

(83:15) Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,

Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!

Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage,

Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

(69:37) hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri. 

lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre!

(63:11) gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

(59:8) Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"

(56:8) Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Ezekias og Øversterne kom så og synede Bunkerne, og de priste HERREN og hans Folk Israel.

Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og kende, at jeg er HERREN.

en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

Min Hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fødder!

og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

Jeg holder Dom over Ægypten; og de skal kende, at jeg er HERREN.

udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener. 

thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.

Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!

Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

(59:16) vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.

(55:11) de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

(76:13) Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt. 

(38:15) som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Og han lavede Bærestænger af Akacietræ og overtrak dem med Guld;

en Gedebuk til Syndoffer

en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale og Kløfter skal de sværdslagne falde.

og Leviternes og Byens Grundejendom skal ligge midt imellem de Stykker, som tilfalder Fyrsten mellem Judas og Benjamins Område.

Men deres Døre vendte mod Syd..."

Så bragte han mig ud i den ydre Forgård og førte mig rundt til Forgårdens fire Hjørner, og se, i hvert Hjørne var der et Gårdsrum;

Og jeg hjemsøger dem, der bor i Ægypten, som jeg bjemsøgte Jerusalem, med Sværd, Hunger og Pest.

(80:17) Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!

før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"

gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Og alle Fyrsterne kom til Jeremias og spurgte ham; og han svarede dem nøje, som Kongen havde påbudt. Så lod de ham i Fred, eftersom Sagen ikke var blevet kendt.

Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

(68:24) at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

Hvad der ellers er at fortælle om Josias og hans fromme Gerninger, der sfemte med, hvad der er foreskrevet i HERRENs Lov,

hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 7O Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde!

Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og købe dig Føde;

langs Benjamins Område fra Østsiden til Vestsiden: Simeon, een Stammelod;

for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed.

Det stenlagte Stykke stødte op til Portenes Sidemure, lige så bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenlægning.

Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder bo i eders Land.

De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

Og de spurgte Baruk: "Sig os, hvorledes du kom til at optegne alle disse Ord!"

fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;

(140:9) Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!

de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

(102:11) over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By. 

Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

(49:19) Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

Havet med de tolv Okser under,

med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;

Og han overtrak det med purt Guld, både Pladen og Siderne hele Vejen rundt og Hornene, og satte en Guldkrans rundt om;

De svarede: "Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!

de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

og I så alligevel ikke adlyder HERREN eders Guds Røst og gør alt, hvad han sendte eder Bud om.

og HERREN lod det ske og gjorde, hvad han havde sagt, fordi I syndede mod HERREN og ikke adlød hans, Røst; derfor timedes dette eder.

De sagde til ham: "Sæt dig og læs den for os!" Og Baruk læste for dem.

ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ej komme ind så lyder det fra HERREN.

under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,

Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

(64:7) De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

(76:9) Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav,

(81:15) Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!

Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

På den sjette Dag skal I ofre otte Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam, lydefri Dyr,

(70:4) lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!"

(45:16) De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.

(38:23) il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse! 

og det femten Alen lange Omhæng med tre Piller og tre Fodstykker til den anden Side af Indgangen.

Så skyndte de sig at løfte hver sin Sæk ned på Jorden og åbne den,

en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,

Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!

Fyrsten skal være iblandt dem; når de går ind, skal han også gå ind, og når de går ud, skal han også gå ud.

derfor, I Hyrder, hør HERRENs Ord!

Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne, og otte Trin dannede dens Opgang.

Så førte han mig til Østporten og målte denne Port; den havde samme Størrelse som de andre,

syv Trin førte op til den; Forhallen lå inderst inde, og der var Palmer på Murpillerne til begge Sider.

Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig!

(140:10) Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!

thi så siger HERREN: Denne By skal gives i Babels Konges Hærs Hånd, og han skal indtage den"

Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

(69:27) Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

og jeg så, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde foreskrevet eder.

(69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

(61:7) Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

(60:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

med en Gang foran; de så ud som Kamrene mod Nord; havde samme Længde og Bredde, og alle Udgange var her som hist, ligesom de var indrettet på samme Måde.

Og du skal tage Syndoffertyren og brænde den ved Tempelvagten uden for Helligdommen.

Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som de andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred;

og hvis Fyrsterne skulde få Nys om, at jeg har talt med dig, og komme til dig og sige: Sig os hvad du sagde til Kongen; dølg ikke noget for os, ellers dræber vi dig; sig os også, hvad Kongen sagde til dig!

for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste. 

Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.

Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.

Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem! 

Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

(108:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

(60:11) Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.

Således skal de hver Morgen ofre Lammet, Afgrødeofferet og Olien som dagligt Brændoffer.

Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

(102:23) når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"

(80:7) Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.

Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde. 

for at binde deres Konger med Lænker, deres ædle med Kæder af Jern

ligeledes havde Helligdommen to Dørfløje; hver Fløj var to bevægelige Dørflader, to på hver Fløj.

en Gedebuk til Syndoffer

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre. 

ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!

Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger

som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!

de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot! 

dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk

Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

(102:10) Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

(59:15) Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,

han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

en Gedebuk til Syndoffer

langs Issakars Område fra Østsiden til Vestsiden: Zebulon, een Stammelod;

langs Efrainms Område fma Østsiden til Vestsiden: Ruben, een Stammelod;

Byens Befolkning skal sammensættes således, at Folk fra alle israels Stammer bor der:

I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre,

(89:41) du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;

Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

(89:24) jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;

en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,

en Gedebuk til Syndoffer

(Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og fem Alenbrede.

Men som man, gør med de slette Figener, for slette til at spises, vil jeg, så siger HERREN, gøre med Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster og Resten af Jerusalem, dem, der er levnet i dette Land, og dem, der bor i Ægypten;

Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle,

Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!

De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

en Gedebuk til Syndoffer

så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,

og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

(89:46) afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.

Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og en Sølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,

en Gedebuk til Syndoffer

Manden gjorde, som Josef bød,. og førte Mændene ind i Josefs Hus.

thi Kamrene, som lå ved den ydre Forgård, havde en samlet Længde af halvtredsindstyve Alen, og de lå over for hine, i alt hundrede Alen.

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;