'Ud' i Biblen

Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,

Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.

da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!

Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,

han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;

hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

(40:30) Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

(41:11) Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

(41:12) Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

(41:13) Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

(7:16) han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David. (8:2) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

(9:6) Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes. 

(18:9) Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

(18:20) Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

(19:6) som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.

(30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

(44:12) du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

(44:21) Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (47:2) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!

(52:7) Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

(54:9) thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender! 

(56:6) De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham (59:2) Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

(65:14) Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger! 

Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

(68:7) Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

(68:8) Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

(75:9) Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

(81:6) han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!

(83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

Råb af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.

Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.

Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;

Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;

gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:

Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.

Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.

Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;

en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

Thi hin gik ud af Fængselet for at blive Konge, skønt han var født i Fattigdom under den andens Regering.

(5:10) Jo mere Gods, des flere til at fortære det, og hvad Gavn har Ejeren da deraf, ud over at hans Øjne ser det?

Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og Løn har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem slettes ud.

Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

Er Skyerne fulde af Regn, så gyder de den ud over Jorden; og falder et Træ mod Syd eller Nord; så bliver det liggende der, hvor det falder.

Slå Mismod ud af dit Sind, hold Sygdom fjernt fra din Krop; thi Ungdom og Livsgry er Tomhed! 

Jerusalems Døtre, gå ud og se på Kong Salomo, på Kronen, hans Moder kroned ham med på hans Brudefærds Dag, hans Hjertens Glædes Dag! 

Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;

fra Fodsål til isse er intet helt kun Flænger, Strimer og friske Sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.