'Fra' i Biblen

- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,

Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!

Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;

køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;

sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom;

Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.

bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt! 

Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!

Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,

Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;

Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.

HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.

At vogte påTugt erVej tiILivet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.

Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.

De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.

Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.

På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.

thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.

Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;

når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.

Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:

0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.

thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;

Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.

Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.

Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.