'Gar' i Biblen

Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -

tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab. 

Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.

Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.

Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.

Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.

Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.

Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.

Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.

Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.

Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.

Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.

Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort.

Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.

Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.

Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.

Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.

men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.

Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,

Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.

Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.

Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.