'Ma' i Biblen

Da sagde HERREN til Satan: "Se, alt hvad han ejer, er i din Hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din Hånd!" Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn.

Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.

visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!

Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.

Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,

han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.

Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.

de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.

Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"

Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!

Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;

For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.

Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!