'Op' i Biblen

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Da stod Job op, sønderrev sin Kappe, skar sit Hovedhår af og kastede sig til Jorden, tilbad

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved hans Ben og Kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Men da de i nogen Frastand så op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres Røst og græd, sønderrev alle tre deres Kapper og kastede Støv op over deres Hoveder.

Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;

Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.

Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;

Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?

Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl, 

Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.

Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;

dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,

Er der mon Tal på hans Skarer? Mod hvem står ikke hans Baghold op?

ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.

han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;

De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.

Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.

Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

(40:25) Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!