'Som' i Biblen

Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,

men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.

Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom. (3:2) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,

(3:3) mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

(3:7) Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

(5:12) Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!

(5:13) Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold. 

(7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

(7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

(7:12) retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

Til Korherren. Al-ha-gittit. Salme af David. (8:2) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

(8:4) Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

(9:5) Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.

(9:11) og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

(9:14) "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

(12:5) dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

(12:6) "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte;

som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,

De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

(18:12) han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

(18:25) HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

(18:34) gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

(18:43) Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

(18:48) den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

(18:51) du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig. 

(19:6) som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

(22:4) Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

(22:12) Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

(22:14) spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

(22:15) Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

(22:16) min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

(22:24) "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;

Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;

Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.

får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!

HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Konge for evigt.

(31:13) Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

(31:19) Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

(31:20) Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

(31:25) Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN! 

thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.

Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre.

fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;

han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.

Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig. 

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

(36:5) på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

(36:7) din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder

(38:5) thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

(38:14) Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

(38:15) som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

(38:21) som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

(39:7) Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

(39:12) Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. - Sela.

(39:13) Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

(40:15) Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

(40:16) Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

(40:17) Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

(41:10) Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (42:2) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

(42:11) Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig : "Hvor er din Gud?"

Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!

(44:5) Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

(44:12) du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

(44:23) nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Til Korherren. Al-shoshannim. Maskil af Kora-Sønnerne. En Bryllupssang (45:2) Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

(48:4) Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.

(48:7) af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.

(48:9) Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.