'Til' i Biblen

(89:42) alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.

(89:45) du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,

(89:48) Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

(92:4) til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile! 

giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde,

Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.

lovsyng HERREN til Citer, lad Lovsang tone til Citer,

råb af Fryd for Kongen, HERREN, til Trompeter og Hornets Klang!

Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe

Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;

i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem;

Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed! 

Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;

Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By. 

En Bøn. Til Brug for en Hjælpeløs, når han føler Afmagt og udøser sin Klage for Herren (102:2) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

(102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

(102:6) Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

(102:13) Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

(102:18) han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

(102:20) thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

(102:23) når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

(102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja! 

Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.

Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen! 

I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

(108:5) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

(108:7) Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

(108:11) Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"

Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød.

Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.

Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid.

Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;

til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet. 

Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;

fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!

han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint! 

Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.

Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid! 

ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!