'Til' i Biblen

At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;

at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster.

Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.

Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!

Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.

Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.

Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?

HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid! 

Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen!

Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.

Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :

Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

Fra det dybe råber jeg til

o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid! 

lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"

HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid. 

Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.

Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.

HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,

Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!

Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig!

I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig!

HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

Til Korherren. Salme af David (140:2) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,

(140:3) der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.

(140:5) Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.

(140:7) Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!

HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

Maskil af David. En Bøn. Dengang han var i Hulen (142:2) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

(142:5) Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

(142:6) HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

(142:7) Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd,

Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.

Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;

Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja! 

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,

med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd

og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! - 

thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:

Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,

mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.

idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,

thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.

sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.

De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam. 

Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand;

hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;

men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag: