1 Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (44:2) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
2 (44:3) Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
3 (44:4) thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
4 (44:5) Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
5 (44:6) Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
6 (44:7) thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
7 (44:8) men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
8 (44:9) Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.
9 (44:10) Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
10 (44:11) du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
11 (44:12) du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
12 (44:13) dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
13 (44:14) Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
14 (44:15) du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
15 (44:16) Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
16 (44:17) for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
17 (44:18) Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
18 (44:19) Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
19 (44:20) Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
20 (44:21) Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
21 (44:22) vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom
22 (44:23) nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
23 (44:24) Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!
24 (44:25) Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?
25 (44:26) Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
26 (44:27) Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!