Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 

når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?

Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?

Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,

Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?

og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"

Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre

Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,

så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?

Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?

De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?

Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?

Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!