'Læber' i Biblen
eller når nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine Læber aflægger en uoverlagt Ed på at ville gøre noget, godt eller ondt, hvad nu et Menneske kan aflægge en uoverlagt Ed på, og han opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse Tilfælde,
Når da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig må den dø på dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre."
men da Hanna talte ved sig selv, så kun hendes Læber bevægede sig, og hendes Stemme ikke kunde høres, troede Eli, at hun var beruset,
Men han svarede hende: "Du taler som en Dåre! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
(12:3) de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
(12:5) dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
(31:19) Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
(34:14) så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
(40:10) I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.
(45:3) Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.
(51:17) Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.
(59:8) Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
(63:4) thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
(63:6) Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
(140:4) De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber.
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;
som en Purpursnor er dine Læber, yndig din Mund, din Tinding som et bristet Granatæble bag ved dit Slør;
Dine Læber drypper af Sødme, min Brud, under din Tunge er Honning og Mælk; dine Klæders Duft er som Libanons Duft.
hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans Læber er Liljer, de drypper, af flydende Myrra,
din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!"
det lod han røre min Mund og sagde: "Se, det har rørt dine Læber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!"
Ja, med lallende Læber, med fremmed Mål vil han tale til dette Folk,
Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,
Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans Tunge,
Jeg vægred mig ej ved at være Hyrde i dit Spor", begæred ej heller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine Læber, er for dit Åsyn.
Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.
Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt.
Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalder HERREN og tjener ham endrægtigt.
Sandheds Lære var i hans Mund, Svig fandtes ikke på hans Læber; i Fred og Sanddruhbed vandrede han med mig, og mange holdt han fra Brøde.
Thi Præstens Læber vogter på Kundskab, og Vejledning søger man af hans Mund; thi han er Hærskarers HERREs Sendebud.
"En åbnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;" "der er Slangegift under deres Læber;"
Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."
Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn.
Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;