'Mig' i Biblen

de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.

HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.

Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.

HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?

HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.

Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.

Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.

Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.

HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.

Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!

Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;

Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!

De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.

HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"

Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!

Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!

Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!

Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!

Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.

Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!

Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!

Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.