'Mig' i Biblen

(56:6) De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

(56:7) De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

(56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

(56:12) Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

(57:3) Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;

(57:4) han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

(57:7) Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham (59:2) Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

(59:3) fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

(59:11) med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!

(59:17) Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.

(60:11) Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

(61:3) Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

(61:4) led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

(61:5) Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! - Sela.

(63:9) Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

(63:10) Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

(64:3) skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig! 

Til Korherren. Al-shoshannim. Af David (69:2) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

(69:3) jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

(69:4) træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

(69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

(69:7) Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

(69:10) Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

(69:11) jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

(69:12) i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

(69:13) De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

(69:14) Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

(69:15) Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

(69:16) lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

(69:17) Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

(69:18) dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

(69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

(69:22) de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

(69:30) Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

Til Korherren. Af David. Le-hazkir (70:2) Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

(70:3) Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

(70:6) Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE! 

HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde. 

thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

Til Korherren.Efter Jedutun. Salme af Asaf (77:2) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

(81:9) Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

(81:12) Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

(81:14) Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!

Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!

Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.

På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.

Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!

Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig! 

(88:7) Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

(88:8) tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

(88:15) Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

(88:17) din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

(88:18) som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

(88:19) Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte. 

(89:27) mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

(89:37) Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

(92:5) Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

(92:11) Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,

det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;

Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;

(102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

(102:9) mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

(102:11) over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

(102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

(108:11) Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;