'Mørke' i Biblen

Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke.

Derpå sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd op mod Himmelen, så skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle på!"

Da rakte Moses sin Hånd op mod Himmelen, og der kom et tykt Mørke i hele Ægypten i tre Dage;

Da trådte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mørke, Skyer og Mulm;

Da råbte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder og Ægypterne og bragte Havet over dem, så det dækkede dem; og I så med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,

han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.

Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!

Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket." 

de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne. 

mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.

Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!

I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.

han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.

da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.

Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,

Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

(18:12) han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

(18:29) Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

(44:20) Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.

(88:7) Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.

Jeg så, at Visdom har samme Fortrin for Tåbelighed som Lys for Mørke:

Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.

(5:16) Og dertil kommer et helt Liv i Mørke, Sorg og stor Kvide, Sygdom og Kummer.

thi at det kommer, er Tomhed, og det går bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;

Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

før Sol og Lys og Måne og Stjerner hylles i Mørke og der atter kommer Skyer efter Regn,

Tiden, da Husets Vogtere bæver, de stærke Mænd bliver krumme, da Møllepigerne svigter, fordi de er få, og de bliver mørke, som kigger ved Gluggerne,

Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!

eller skuer han ud over Jorden, se da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud. 

Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.

Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue så stort et Lys; Lys stråler frem over dem, som bor i Mulmets Land.

Ve dem, der dølger deres Råd i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: "Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?"

På hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.

Sid tavs og gå ind i Mørke, Kaldæernes Datter, thi ikke mer skal du kaldes Rigernes Dronning!

Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til hans Tjener, enhver, som vandrer i Mørke og uden Lys; han stole på HERRENs Navn, søge Støtte hos sin Gud!

rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys stråle frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag;

Derfor er Ret os fjern, og Retfærd når os ikke; vi bier på Lys se, Mørke, på Dagning, men vandrer i Mulm;

Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.

Lad HERREN eders Gud få Ære, før det mørkner, før I støder eders Fødder på Skumringsbjerge, så I må bie på Lys, men han gør det til Mulm, han gør det til Mørke.

Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HERREN.

lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Da sagde han til mig: "Ser du, Menneskesøn, hvad Israels Huses Ældste øver i Mørke hver i sine Billedkamre? Thi de siger: HERREN ser intet, HERREN har forladt Landet!"

Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mørke, lyder det fra den Herre HERREN.

(3:4) Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før HERRENs store og frygtelige Dag kommer.

Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han, som kundgør et Menneske dets Tanker, som frembringer Gry og Mørke og vandrer på Jordens Høje, HERREN, Hærskarers Gud erhans Navn. 

Ve eder, som længes efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENs Dag? Mørke er den, ej Lys.

Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin.

Derfor skal I opleve Nat uden. Syner, Mørke, som ej bringer Spådom; Solen skal gå ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.

Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men står op; om end jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.

og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet, støder Fjenderne ud i Mørke.

Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellem Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke, hvide og brogede Heste.

det Folk, som sad i Mørke, har set et stort Lys, og for dem, som sad i Dødens Land og Skygge, for dem er der opgået et Lys."

Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"

Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.

Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,

Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.

Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.

for at oplade deres Øjne, så de må omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne få Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen på mig.

og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,

Thi Gud, som sagde: "Af Mørke skal Lys skinne frem", han har ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om Guds Herlighed på Kristi Åsyn for Lyset.

Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;

Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske.

Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, så at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.

I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Disse ere vandløse Kilder og Tågeskyer, som drives af Storvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret.

Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham.

og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom;

vilde Bølger på Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.