'Om' i Biblen

(34:8) HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

(34:13) Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,

Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

(38:13) de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

(40:11) Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

(42:9) Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

(45:18) Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid. 

(46:3) Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

(46:4) om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.

(48:13) Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,

(49:12) deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

(51:15) Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

(53:3) Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

(59:17) Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.

(62:5) Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.

(62:11) Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

(69:13) De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

(75:3) "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;

(77:3) jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

(77:7) jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

(81:9) Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.

Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela.

En Sang. Salme af Kora-Sønnerne Til Korherren. Al-mahalat-le-annot. Maskil af Ezraitten Heman (88:2) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

(88:12) Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

(88:14) Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

(88:18) som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

Maskil af Ezraitten Etan (89:2) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

(92:3) ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag,

Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte;

Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.

(102:8) om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.

Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.

Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.

Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten;

thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.

Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord.

"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;

Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!

Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig!

Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej! 

(142:5) Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;

de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;

de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.

De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde

men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,

mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.

da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!

Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;

lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;

og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,

sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.

bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,

En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.

Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.

En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.

Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.

Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.

Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.

Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.

Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om.

Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.

Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.