'Tabe' i Biblen

Da sagde David til Saul: "Min Herre må ikke tabe Modet! Din Træl vil gå hen og kæmpe med den Filister!"

I Artaxerxes's Dage affattede Bisjlam, Mitredat, Tabe'el og alle hans andre Embedsbrødre en Skrivelse til Perserkongen Artaxerxes. Skrivelsen var affattet på Aramaisk og oversat.

(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.

Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.

Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.

Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Også det er Tomhed.

Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig råde.

På hin Dag, lyder det fra HERREN, skal Kongen og Fyrsterne tabe Modet, Præsterne stivne af Skræk og Profeterne slås af Rædsel;

Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.

Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertighed, som er bleven os til Del, så tabe vi ikke Modet;

Derfor tabe vi ikke Modet; men om også vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.

Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.

I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

Giver Agt på eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I må få fuld Løn.