'Dig' i Biblen

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

(3:8) Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

(5:3) lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

(5:4) Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

(5:5) Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

(5:6) for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,

(5:11) Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

(5:12) Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!

(6:6) Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?

Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

(7:7) HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

(7:8) Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!

(8:3) Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

(8:5) hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

(9:3) glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,

(9:11) og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

(9:20) Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;

Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager def i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

(18:26) Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

(18:27) du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

(18:50) HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

(19:15) Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser! 

Til Korherren. Salme af David (20:2) På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn!

(20:3) Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;

(20:5) Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd,

(21:5) Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

(21:10) Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.

(21:12) Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;

(22:5) På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

(22:6) de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

(22:11) på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

(22:23) Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

HERRE, jeg løfter min sjæl til dig

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.

Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.

Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.

Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.

Salm af David. En sang ved Tempelindvielsen (30:2) HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

(30:3) HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

(30:9) Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:

(30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

(30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! 

Til Korherren. Salme af David (31:2) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.

(31:15) Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

(31:18) HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

(31:20) Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.

Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig. 

(34:15) hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og j ag derefter.

grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

(36:10) thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

(36:11) Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

(38:10) HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

(38:16) Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

(38:22) HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

(39:8) Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

(39:13) Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

(40:6) Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

(40:17) Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

Til Korherren. Maskil af Kora-Sønnerne (42:2) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

(42:7) Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.

at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble og prise dig til Citer, Gud, min Gud!

(44:6) Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

(44:18) Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

(44:19) Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

(45:3) Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

(45:5) Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting!

(45:8) Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,

(45:13) Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.

(45:18) Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid. 

(49:19) Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!