'Dig' i Biblen

Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -

idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,

at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!

Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig.

Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!

Stol på HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand;

Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;

Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;

sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;

Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.

Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;

køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;

slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig!

hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;

den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone.

Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;

Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;

det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;

Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.

Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,

at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.

Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!

Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,

den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!

Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?

gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.

som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;

for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.

gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;

Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!

Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.

Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.

thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.

Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!

din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!

Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,

Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;

Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;

Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!

Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. 

Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?

thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.

Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.

Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;

da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,

Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger. 

Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.

Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?