'Dig' i Biblen

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

så faldt Sabæerne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det."

Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: "Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Småkvæget og Karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det."

Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: "Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det."

og se, da for der et stærkt Vejr hen over Ørkenen, og det tog i Husets fire Hjørner, så det styrtede ned over de unge Mænd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det."

Men ræk engang din Hånd ud og rør ved hans Ben og Kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"

Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!

Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?

Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;

han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;

Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"

Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,

se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!

Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:

Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,

Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!

Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?

Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?

Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?

Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,

Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?

Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?

Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.

Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!

Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;

tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!

ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.

Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;

Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?

Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!

Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.

Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;

hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom! 

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!

var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.

Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?

Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?

Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?

Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!

Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.

(40:27) Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

(40:28) Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

"Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt!

Jeg havde kun hørt et Rygte om dig, men nu har mit Øje set dig;

Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!