'End' i Biblen

(4:8) HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.

(8:6) Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

(40:18) Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud! 

(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

(46:3) Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

(46:4) om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.

(49:12) deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

(49:19) Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

(51:9) Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;

(53:4) Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een.

(55:22) Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

(63:4) thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

(69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

(69:32) det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

(75:4) vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.

(84:5) Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.

(84:11) Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

(92:8) Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.

på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.