'Herren' i Biblen

Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af. 

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

(3:5) Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.

(3:6) Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.

(3:9) Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela. 

(4:4) Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.

(4:6) Bring rette Ofre og stol på HERREN!

(5:7) tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

(6:9) Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

(6:10) HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

Shiggajon af David. Han sang den til Herren på grund af benjaminitten Kush. (7:2) HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

(7:9) HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!

(7:18) Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn. 

Til Korherren. Al-mut-labben. Salme af David. (9:2) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

(9:8) Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,

(9:10) HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;

(9:12) Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

(9:17) HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.

thi den gudløse praler af sin Sjæls Atfrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn! 

(12:4) Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

(12:6) "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god! 

HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes! 

som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.

Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David. Han sang denne Sang til Herren dengang Herren havde reddet ham fra alle has Fjender og fra Sauls Hånd (18:2) HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!

(18:4) Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

(18:7) i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

(18:14) HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

(18:19) På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

(18:21) HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

(18:25) HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

(18:32) Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

(18:42) De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

(18:47) HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

Til Korherren. Salme af David (20:2) På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn!

(20:6) at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

(20:7) Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.

(20:8) Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn.

(21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

(21:10) Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.

(22:9) "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

(22:24) "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

(22:27) de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

(22:28) Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

(22:31) Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud.

Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig!

Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela. 

God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.

Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.

Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.

Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN. 

HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.

Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN! 

Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;

min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.

Giver HERREN, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris,

giver HERREN hans Navns Ære; tilbed HERREN i helligt Skrud!

HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de vældige Vande!

HERRENs Røst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons Cedre,

HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk til at skælve!

HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Konge for evigt.

HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred! 

(30:5) Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!

(30:9) Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:

(31:7) du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

(31:22) Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

(31:24) Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

(31:25) Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN! 

saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.

Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.

Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet! 

Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;

lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;

Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;

HERREN kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet;

Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!

HERREN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;