'Ikke' i Biblen

Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,

Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! 

(3:7) Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

(4:5) Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela.

(5:5) Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

(6:6) Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?

(9:13) Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:

(9:19) Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

(9:20) Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;

Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold. 

Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

(18:22) thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

(18:23) hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

(18:37) du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

(18:42) De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

(21:3) Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.

(21:8) Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

(22:3) Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

(22:6) de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

(22:7) Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

(22:12) Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

(22:20) Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

(22:25) Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

(22:30) De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk;

min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!

Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig.

Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land -

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

(31:9) Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.

(34:6) Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

(34:21) han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.

Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

Til Korherren. Af Herrens Tjener. Af David (36:2) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

(36:5) på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

(36:13) Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig. 

Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.

de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.

men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

(38:15) som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

(38:17) når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

(38:22) HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Til Korherren. For Jedutun. Salme af David (39:2) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

(39:9) Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

(39:10) Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

(40:6) Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

(40:7) Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

(40:10) I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

(40:12) Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

(41:3) HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

(41:12) Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

(44:7) thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

(44:13) dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

(44:18) Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

(44:19) Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

(46:3) Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

(46:6) i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.

(49:13) Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.

(49:18) thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

(51:13) kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;

(51:18) Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.

(51:19) Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.

(53:4) Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een.

(53:5) Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud?

(54:5) Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

(55:13) Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;