'Over' i Biblen

så faldt Sabæerne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det."

Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: "Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det."

og se, da for der et stærkt Vejr hen over Ørkenen, og det tog i Husets fire Hjørner, så det styrtede ned over de unge Mænd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det."

Men da de i nogen Frastand så op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres Røst og græd, sønderrev alle tre deres Kapper og kastede Støv op over deres Hoveder.

Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!

Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;

Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.

som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken

Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!

Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,

"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;

forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.

Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;

Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,

Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.

midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.

en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,

Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,

Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!

ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.

Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.

Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet;

han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.

Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;

Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;

(41:26) Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr. 

Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring.