'Skal' i Biblen

Da sagde HERREN til Satan: "Se, han er i din Hånd; kun skal du skåne hans Liv!"

Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.

Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.

End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer! 

Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,

se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!

Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!

Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!

I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;

Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra. 

Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? 

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"

så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom! 

Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"

ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.

skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?

Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.

min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"

for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.

skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Hør dog, og jeg vil tale, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!"