'Skal' i Biblen

Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;

de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;

Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -

thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,

sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;

du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse;

thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.

lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;

når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!

revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;

Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.

Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.

Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.

Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.

Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.

Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar.

Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.

Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. 

Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.

at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.

Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.