40 begivenheder in 1 oversættelse

'Var' i Biblen

Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.

og hans Ejendom udgjorde 7000 Stykker Småkvæg, 3000 Kameler, 500 Spand Okser, 500 Aseninder og såre mange Trælle, så han var mægtigere end alle Østens Sønner.

Så sad de på Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de så, at hans Lidelser var såre store. 

Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!

hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;

i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,

og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?

dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:

Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.

Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.

Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.

Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;

som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931