'Var' i Biblen
Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.
og hans Ejendom udgjorde 7000 Stykker Småkvæg, 3000 Kameler, 500 Spand Okser, 500 Aseninder og såre mange Trælle, så han var mægtigere end alle Østens Sønner.
Så sad de på Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de så, at hans Lidelser var såre store.
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
Søgeresultater for Versioner
Søgeresultater for Bog
- 1 Mosebog (236)
- 2 Mosebog (87)
- 3 Mosebog (18)
- 4 Mosebog (139)
- 5 Mosebog (47)
- Josua (74)
- Dommer (114)
- Rut (10)
- 1 Samuel (141)
- 2 Samuel (127)
- Første Kongebog (170)
- Anden Kongebog (138)
- Første Krønikebog (212)
- Anden Krønikebog (179)
- Ezra (34)
- Nehemias (60)
- Ester (43)
- Job (40)
- Salme (57)
- Ordsprogene (7)
- Prædikeren (18)
- Højsangen (3)
- Esajas (46)
- Jeremias (74)
- Klagesangene (12)
- Ezekiel (195)
- Daniel (46)
- Hoseas (14)
- Amos (8)
- Obadias (1)
- Jonas (7)
- Mikas (3)
- Nahum (1)
- Zefanias (2)
- Haggaj (1)
- Zakarias (14)
- Malakias (3)
- Matthæus (70)
- Markus (81)
- Lukas (134)
- Johannes (140)
- Apostelenes gerninger (123)
- Romerne (14)
- 1 Korinterne (12)
- 2 Korinterne (13)
- Galaterne (11)
- Filipperne (7)
- Kolossensern (1)
- 1 Tessalonikerne (1)
- 2 Tessalonikerne (2)
- 1 Timoteus (2)
- Filemon (1)
- Hebræerne (28)
- Jakob (2)
- 1 Peter (6)
- 2 Peter (2)
- 1 Johannes (4)
- Aabenbaringen (50)