1 Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv

1 Soon afterwards, He began going around from one city and village to another, proclaiming and preaching the kingdom of God. The twelve were with Him,

2 og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne;

2 and also some women who had been healed of evil spirits and sicknesses: Mary who was called Magdalene, from whom seven demons had gone out,

3 og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.

3 and Joanna the wife of Chuza, Herod’s steward, and Susanna, and many others who were contributing to their support out of their private means.

4 Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:

4 When a large crowd was coming together, and those from the various cities were journeying to Him, He spoke by way of a parable:

5 "En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.

5 “The sower went out to sow his seed; and as he sowed, some fell beside the road, and it was trampled under foot and the birds of the air ate it up.

6 Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.

6 Other seed fell on rocky soil, and as soon as it grew up, it withered away, because it had no moisture.

7 Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.

7 Other seed fell among the thorns; and the thorns grew up with it and choked it out.

8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, som har Øren at høre med, han høre!"

8 Other seed fell into the good soil, and grew up, and produced a crop a hundred times as great.” As He said these things, He would call out, “He who has ears to hear, let him hear.”

9 Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.

9 His disciples began questioning Him as to what this parable meant.

10 Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.

10 And He said, “To you it has been granted to know the mysteries of the kingdom of God, but to the rest it is in parables, so that seeing they may not see, and hearing they may not understand.

11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.

11 “Now the parable is this: the seed is the word of God.

12 Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.

12 Those beside the road are those who have heard; then the devil comes and takes away the word from their heart, so that they will not believe and be saved.

13 Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.

13 Those on the rocky soil are those who, when they hear, receive the word with joy; and these have no firm root; they believe for a while, and in time of temptation fall away.

14 Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.

14 The seed which fell among the thorns, these are the ones who have heard, and as they go on their way they are choked with worries and riches and pleasures of this life, and bring no fruit to maturity.

15 Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.

15 But the seed in the good soil, these are the ones who have heard the word in an honest and good heart, and hold it fast, and bear fruit with perseverance.

16 Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.

16 “Now no one after lighting a lamp covers it over with a container, or puts it under a bed; but he puts it on a lampstand, so that those who come in may see the light.

17 Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.

17 For nothing is hidden that will not become evident, nor anything secret that will not be known and come to light.

18 Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."

18 So take care how you listen; for whoever has, to him more shall be given; and whoever does not have, even what he thinks he has shall be taken away from him.”

19 Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren.

19 And His mother and brothers came to Him, and they were unable to get to Him because of the crowd.

20 Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig."

20 And it was reported to Him, “Your mother and Your brothers are standing outside, wishing to see You.”

21 Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."

21 But He answered and said to them, “My mother and My brothers are these who hear the word of God and do it.”

22 Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud.

22 Now on one of those days Jesus and His disciples got into a boat, and He said to them, “Let us go over to the other side of the lake.” So they launched out.

23 Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.

23 But as they were sailing along He fell asleep; and a fierce gale of wind descended on the lake, and they began to be swamped and to be in danger.

24 Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

24 They came to Jesus and woke Him up, saying, “Master, Master, we are perishing!” And He got up and rebuked the wind and the surging waves, and they stopped, and it became calm.

25 Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"

25 And He said to them, “Where is your faith?” They were fearful and amazed, saying to one another, “Who then is this, that He commands even the winds and the water, and they obey Him?”

26 Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.

26 Then they sailed to the country of the Gerasenes, which is opposite Galilee.

27 Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.

27 And when He came out onto the land, He was met by a man from the city who was possessed with demons; and who had not put on any clothing for a long time, and was not living in a house, but in the tombs.

28 Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."

28 Seeing Jesus, he cried out and fell before Him, and said in a loud voice, “What business do we have with each other, Jesus, Son of the Most High God? I beg You, do not torment me.”

29 Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.

29 For He had commanded the unclean spirit to come out of the man. For it had seized him many times; and he was bound with chains and shackles and kept under guard, and yet he would break his bonds and be driven by the demon into the desert.

30 Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.

30 And Jesus asked him, “What is your name?” And he said, “Legion”; for many demons had entered him.

31 Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden;

31 They were imploring Him not to command them to go away into the abyss.

32 men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.

32 Now there was a herd of many swine feeding there on the mountain; and the demons implored Him to permit them to enter the swine. And He gave them permission.

33 Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.

33 And the demons came out of the man and entered the swine; and the herd rushed down the steep bank into the lake and was drowned.

34 Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.

34 When the herdsmen saw what had happened, they ran away and reported it in the city and out in the country.

35 Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.

35 The people went out to see what had happened; and they came to Jesus, and found the man from whom the demons had gone out, sitting down at the feet of Jesus, clothed and in his right mind; and they became frightened.

36 Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.

36 Those who had seen it reported to them how the man who was demon-possessed had been made well.

37 Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.

37 And all the people of the country of the Gerasenes and the surrounding district asked Him to leave them, for they were gripped with great fear; and He got into a boat and returned.

38 Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:

38 But the man from whom the demons had gone out was begging Him that he might accompany Him; but He sent him away, saying,

39 "Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.

39 “Return to your house and describe what great things God has done for you.” So he went away, proclaiming throughout the whole city what great things Jesus had done for him.

40 Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.

40 And as Jesus returned, the people welcomed Him, for they had all been waiting for Him.

41 Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;

41 And there came a man named Jairus, and he was an official of the synagogue; and he fell at Jesus’ feet, and began to implore Him to come to his house;

42 thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.

42 for he had an only daughter, about twelve years old, and she was dying. But as He went, the crowds were pressing against Him.

43 Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,

43 And a woman who had a hemorrhage for twelve years, and could not be healed by anyone,

44 hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.

44 came up behind Him and touched the fringe of His cloak, and immediately her hemorrhage stopped.

45 Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?"

45 And Jesus said, “Who is the one who touched Me?” And while they were all denying it, Peter said, “Master, the people are crowding and pressing in on You.”

46 Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig."

46 But Jesus said, “Someone did touch Me, for I was aware that power had gone out of Me.”

47 Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.

47 When the woman saw that she had not escaped notice, she came trembling and fell down before Him, and declared in the presence of all the people the reason why she had touched Him, and how she had been immediately healed.

48 Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!"

48 And He said to her, “Daughter, your faith has made you well; go in peace.”

49 Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"

49 While He was still speaking, someone *came from the house of the synagogue official, saying, “Your daughter has died; do not trouble the Teacher anymore.”

50 Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst."

50 But when Jesus heard this, He answered him, “Do not be afraid any longer; only believe, and she will be made well.”

51 Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.

51 When He came to the house, He did not allow anyone to enter with Him, except Peter and John and James, and the girl’s father and mother.

52 Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."

52 Now they were all weeping and lamenting for her; but He said, “Stop weeping, for she has not died, but is asleep.”

53 Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.

53 And they began laughing at Him, knowing that she had died.

54 Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"

54 He, however, took her by the hand and called, saying, “Child, arise!”

55 Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.

55 And her spirit returned, and she got up immediately; and He gave orders for something to be given her to eat.

56 Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke måtte sige nogen det, som var sket. 

56 Her parents were amazed; but He instructed them to tell no one what had happened.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org