1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

1 Oh give thanks to the Lord, for He is good,For His lovingkindness is everlasting.

2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

2 Let the redeemed of the Lord say so,Whom He has redeemed from the hand of the adversary

3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

3 And gathered from the lands,From the east and from the west,From the north and from the south.

4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

4 They wandered in the wilderness in a desert region;They did not find a way to an inhabited city.

5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

5 They were hungry and thirsty;Their soul fainted within them.

6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

6 Then they cried out to the Lord in their trouble;He delivered them out of their distresses.

7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

7 He led them also by a straight way,To go to an inhabited city.

8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

8 Let them give thanks to the Lord for His lovingkindness,And for His wonders to the sons of men!

9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

9 For He has satisfied the thirsty soul,And the hungry soul He has filled with what is good.

10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

10 There were those who dwelt in darkness and in the shadow of death,Prisoners in misery and chains,

11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

11 Because they had rebelled against the words of GodAnd spurned the counsel of the Most High.

12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

12 Therefore He humbled their heart with labor;They stumbled and there was none to help.

13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

13 Then they cried out to the Lord in their trouble;He saved them out of their distresses.

14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

14 He brought them out of darkness and the shadow of deathAnd broke their bands apart.

15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

15 Let them give thanks to the Lord for His lovingkindness,And for His wonders to the sons of men!

16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

16 For He has shattered gates of bronzeAnd cut bars of iron asunder.

17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

17 Fools, because of their rebellious way,And because of their iniquities, were afflicted.

18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

18 Their soul abhorred all kinds of food,And they drew near to the gates of death.

19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

19 Then they cried out to the Lord in their trouble;He saved them out of their distresses.

20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

20 He sent His word and healed them,And delivered them from their destructions.

21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

21 Let them give thanks to the Lord for His lovingkindness,And for His wonders to the sons of men!

22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

22 Let them also offer sacrifices of thanksgiving,And tell of His works with joyful singing.

23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

23 Those who go down to the sea in ships,Who do business on great waters;

24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

24 They have seen the works of the Lord,And His wonders in the deep.

25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

25 For He spoke and raised up a stormy wind,Which lifted up the waves of the sea.

26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

26 They rose up to the heavens, they went down to the depths;Their soul melted away in their misery.

27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

27 They reeled and staggered like a drunken man,And were at their wits’ end.

28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

28 Then they cried to the Lord in their trouble,And He brought them out of their distresses.

29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

29 He caused the storm to be still,So that the waves of the sea were hushed.

30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

30 Then they were glad because they were quiet,So He guided them to their desired haven.

31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

31 Let them give thanks to the Lord for His lovingkindness,And for His wonders to the sons of men!

32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

32 Let them extol Him also in the congregation of the people,And praise Him at the seat of the elders.

33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

33 He changes rivers into a wildernessAnd springs of water into a thirsty ground;

34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

34 A fruitful land into a salt waste,Because of the wickedness of those who dwell in it.

35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

35 He changes a wilderness into a pool of waterAnd a dry land into springs of water;

36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

36 And there He makes the hungry to dwell,So that they may establish an inhabited city,

37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

37 And sow fields and plant vineyards,And gather a fruitful harvest.

38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

38 Also He blesses them and they multiply greatly,And He does not let their cattle decrease.

39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

39 When they are diminished and bowed downThrough oppression, misery and sorrow,

40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

40 He pours contempt upon princesAnd makes them wander in a pathless waste.

41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

41 But He sets the needy securely on high away from affliction,And makes his families like a flock.

42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

42 The upright see it and are glad;But all unrighteousness shuts its mouth.

43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde! 

43 Who is wise? Let him give heed to these things,And consider the lovingkindnesses of the Lord.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org