'Job' i Biblen

Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.

Når så Gæstebudsdagene havde nået Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Sønnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: "Måske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte." Således gjorde Job hver Gang.

HERREN spurgte da Satan: " Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde."

Men Satan svarede HERREN: "Mon det er for intet, Job frygter Gud?

kom et Sendebud til Job og sagde: "Okserne gik for Ploven, og Aseninderne græssede i Nærheden;

Da stod Job op, sønderrev sin Kappe, skar sit Hovedhår af og kastede sig til Jorden, tilbad

I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt. 

HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du ægget mig til at ødelægge ham!"

Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn, og han slog Job med ondartet Bylder fra Fodsål til Isse,

Og Job tog sig et Potteskår til at skrabe sig med, medens han sad i Askedyngen.

Men han svarede hende: "Du taler som en Dåre! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.

Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,

og Job tog til Orde og sagde:

Så tog Job til Orde og svarede:

Så tog Job til Orde og svarede:

Så tog Job til Orde og svarede:

Så tog Job til Orde og svarede:

Så tog Job til Orde og svarede:

Så tog Job til Orde og svarede:

Så tog Job til Orde og svarede:

Så tog Job til Orde og svarede:

Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.

Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.

Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!

Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!

Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,

"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord. 

Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

Og HERREN svarede Job og sagde:

Da svarede Job HERREN og sagde:

Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

Så svarede Job HERREN og sagde:

Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!

Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!"

Så gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar hen og gjorde, som HERREN havde sagt, og HERREN bønhørte Job.

Og HERREN vendte Jobs Skæbne, da han gik i Forbøn for sine Venner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen.

Siden levede Job 140 År og så sine Børn og Børnebørn, fire Slægtled.

Så døde Job gammel og mæt af Dage. 

og disse tre Mænd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, så skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfærdighed, lyder det fra den Herre HERREN.

og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde Søn eller Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres Retfærdighed.